Skip navigation


Kommissionens rapport på plads – nu følger regeringens forebyggelsesplan

21-04-2009
PRESSEMEDDELELSE - Med den nye rapport har Forebyggelseskommissionen løst sin opgave og leveret et solidt fundament for regeringens videre arbejde med en national forebyggelsesplan.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er godt tilfreds med resultatet af kommissionens arbejde:

"Jeg har fået et gennemarbejdet katalog af store og små idéer, som vi nu kan arbejde videre med, og som alt i alt vil være med til at løfte folkesundheden også for de svageste grupper. Fx billedadvarsler på tobakspakker, alkoholpolitik på uddannelsesinstitutioner og bedre mulighed for at gå eller cykle som del af den daglige transport. Man kan godt regne med, at den slags initiativer er lige om hjørnet med regeringens forebyggelsesplan."

Kommissionens rapport rummer også forslag, der ikke vil blive arbejdet videre med i regeringen:

"Det er ikke mange uger siden, at regeringen offentliggjorde sin skattepakke – bl.a. med højere afgifter på fedt, sukker og tobak. Med skattepakken er vi gået så langt vi kan under hensyn til grænsehandlen. Hæver vi afgifterne for meget, vil folk bare spænde traileren bag bilen og køre til Tyskland efter de usunde varer. Og det giver hverken  mening i forhold til folkesundhed eller økonomi", siger Jakob Axel Nielsen.

Sundhedsministeren sætter sig nu i spidsen for arbejdet i et ministerudvalg, der skal munde ud i en national forebyggelsesplan. Planen forventes at ligge klar efter sommerferien 2009.

Download Forebyggelseskommissionens rapport.

Den trykte udgave af kommissionens rapport kan bestilles via

http://www.schultzboghandel.dk/

Kontakt:

Pressemedarbejder Martin Deichmann, mde@sum.dk , tlf. 40 82 06 37


Sidst opdateret 06-05-2013

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |