Skip navigation


Forbud mod ketamin og methylon

06-02-2008
PRESSEMEDDELELSE - De euforiserende stoffer ketamin og methylon forbydes med virkning fra fredag den 8. februar.

Ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, har truffet beslut-ningen på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har indstillet, at ketamin og methylon forbydes, så stofferne fremover kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. Baggrunden er, at anvendelse af stofferne indebærer en alvorlig sundhedsrisiko. Ketamin kan forårsage psykiske komplikationer og alvorlige forgiftninger. Ligeledes methylon der desuden øger risikoen for voldelige handlinger.

"De to stoffer giver en alvorlig sundhedsmæssig risiko – både for den, der bruger dem og for omgivelserne. Når vi opdager, at den slags stoffer pludselig får fod-fæste på dansk grund, skal de selvfølgelig omgående forbydes.

Forbuddet er helt i tråd med regeringens hidtidige linie med hensyn til at reagere hurtigt og skarpt mod nye euforiserende stoffer. Som samfund skal vi sende et klart signal om, at vi hverken kan eller vil acceptere stoffer som ketamin og methylon."

Forbuddet træder i kraft fredag den 8. februar 2008.

Kontakt :
Pressemedarbejder Martin Deichmann, mde@sum.dk eller 40 82 06 37


Sidst opdateret 16-12-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055