Skip navigation


Følg eksempel

22-03-2017
DEBATINDLÆG - af Thyra Frank, ældreminister, bragt i Nordjyske Stiftstidende den 22. marts 2017.

KØKKENPULJE: Hvor blev jeg glad, da jeg læste nyheden i NORDJYSKE Stiftstidende (15.3.) om, at Aalborg Kommune vil søge den såkaldte " køkkenpulje" på 425 millioner kroner til etablering, renovering eller genåbning af lokale køkkener på plejehjem.   

Og jeg blev faktisk mest glad på vegne af de mange plejehjemsbeboere i Aalborg og omegn, som har fremsynede politikere i byrådet, der tænker på deres ve og vel og gerne vil give dem " kriller i næsen af den gode madlugt", som ældreog handicaprådmand Thomas Krarup udtrykker det.

For vores ældre i den grad brug for gode og nærende måltider, især hvis de er svækkede. Ifølge Ældresagen koster underernæring hos ældre samlet samfundet 6 milliarder kr. årligt.   

Og hvis vi rykker køkkenet tættere på de ældre ude på plejehjemmene og giver dem duften af nylavet mad tilbage, så vil det uden tvivl give de ældre mere appetit, forebygge underernæring og forøge deres livskvalitet.   

Så jeg håber, at mange flere kommuner vil følge Aalborgs eksempel og søge køkkenpuljen.


Sidst opdateret 22-03-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055