Skip navigation


Sygehusvæsnet skal udvikles til gavn for patienter og ansatte

DEBATINDLÆG - af Ellen Trane Nørby, sundhedsminister, bragt i Jyllands-Posten den 13. december 2016.

Vi skal tage opråb fra sundhedspersonalet på sygehusene alvorligt. Det skriver formændene for de fem regioner her i avisen i lørdags.

Det er jeg som sundhedsminister naturligvis fuldstændig enig i. For som minister for sundhedsvæsnet er jeg ikke bare minister for patienterne. Jeg er også minister for de mere end 150.000 læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og øvrige ansatte, der knokler på sygehusene, ude i kommunerne og på lægeklinikkerne.

Derfor lytter jeg også, når personalet giver udtryk for, at der løbes stærkt flere steder, og det gør vi som regering også.

I regeringen er vi opmærksom på, at medarbejderne kan være under et arbejdspres, og at det ikke er gratis at have ambitioner for vores sundhedsvæsen. Og vi er ambitiøse. Netop derfor har vi også i år givet et markant løft til sundhedsområdet på 2,4 mia. kr., og med finanslovsaftalen for 2017 prioriterer vi også ekstra midler til sundhed.

Det gør vi, fordi vi ønsker et velfungerende sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at de får en god service og en behandling af høj kvalitet. Et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne kan gå på arbejde med oprejst pande og være stolte over deres indsats for at hjælpe mennesker, der er ramt af sygdom eller på anden vis har brug for lægelig hjælp.

Men vi har ikke uanede midler, og derfor er det nødvendigt løbende at se på, om vi kan gøre noget smartere og anderledes, så vi får mest mulig sundhed for de ca. 160 mia. kr., vi årligt investerer i sundhedsvæsnet. Og sundhedsvæsnet står jo heldigvis ikke stille. Det udvikler sig hele tiden, bl. a. i takt med at sygdomsbilledet i befolkningen forandrer sig, og der udvikles nye og bedre behandlingsformer, ny teknologi og ny medicin.

Længere på literen
Der er flere eksempler på, at ny teknologi både kan give patienterne bedre behandling og få det offentlige til at køre lidt længere på literen. Telemedicinske løsninger, hvor eksempelvis KOL-og diabetespatienter via en tablet eller pc kan få bistand hjemmefra, vinder frem. Og der indføres nye og mere skånsomme operationsmetoder, som betyder, at patienterne ikke behøver at være indlagt i dagevis, men hurtigt kan komme hjem efter deres operation. Det giver mindre pres på personalet, uden at behandlingen forringes.

De behandlingsmæssige og teknologiske fremskridt betyder altså, at f. eks. arbejdsgange kan effektiviseres, og at opfølgende behandlinger kan undgås. Man kan derfor ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem stigende sundhedsudgifter og indførelsen af nye behandlingsformer. Regnestykket er langt mere komplekst.

Sygehusene har da også øget deres produktivitet med mere end de 2 pct. årligt, som de er forpligtet til. Væksten har eksempelvis i 2013 og 2014 været på over 3 pct. Den stigende produktivitet har bl. a. betydet, at vi har fået bugt med de ventelister, som tidligere betød, at patienterne ofte måtte vente i månedsvis på f. eks. at blive opereret. Sådan er det ikke længere. Ventetiden er faldet markant og er i dag rekordlav.

For patienter, der har smerter eller er sygemeldte, har ventetiden betydning. Derfor kan diskussionen om, hvordan vi skal styre vores sundhedsvæsen, heller aldrig ske på bekostning af de fremskridt, vi har sikret patienterne, og de rettigheder, de nu har til hurtig udredning og behandling. Vi vil derfor også fremover have fokus på sygehusenes aktivitet.

Jeg er dog helt enig i, at vi skal have større opmærksomhed på, hvad der derudover giver værdi for patienterne. Det er præcis derfor, at vi har opstillet nye nationale mål, der skal være med til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet, og sammen med regionerne har sat gang i forsøg, som skal gøre os klogere på, hvordan vi i højere grad kan styre sygehusenes økonomi efter, hvad der giver værdi for patienterne.

Målet må naturligvis være, at vi holder fast i et stærkt sundhedsvæsen som en af grundstenene i vores velfærdssamfund, samtidig med at vi sikrer, at økonomien i sygehusvæsnet "ikke løber løbsk".


Sidst opdateret 13-12-2016

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055