Skip navigation


Ældreministeren besøger Bergen Verdighedscenter

28-02-2019
NYHED - Efter invitation fra norsk ministerkollega tager Ældreminister Thyra Frank i dag til Bergen for at se på de norske erfaringer med værdig ældrepleje. Torsdag aften indleder ældreministeren sit besøg med et møde med Norges eldreminister, Åse Michaelsen. Fredag besøger begge ministre Luranetunet bu- og behandlingssenter i Os kommune, Verdighetssentret i Bergen og Omsorgsteknologilaboratoriet, der er en prøvelejlighed til træning af medarbejdere i brugen af velfærdsteknologi.


”Jeg ser meget frem til besøget på Verdighetssentret i Bergen. Vi har jo netop åbnet det nationale center for værdig ældrepleje i Danmark, og jeg glæder mig til at høre mere om de norske erfaringer. Den norske ældreminister og jeg er enige om, at der er meget at hente ved løbende at dele viden om ældrepleje, og jeg er glad for invitationen til at blive introduceret for det norske værdighedscenter”, siger ældreminister Thyra Frank.


Besøget slutter fredag aften.

Pressekontakt: Presse- og kommunikationskoordinator Lotte Dahlmann, mobil: 30 61 21 79 el. mail: LOD@sum.dk


Sidst opdateret 28-02-2019

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055